fbpx

Få styr på sproget! 5 klassiske grammatiske fejl og løsningen derpå

Vi danskere laver de samme sprogfejl igen og igen – og det er specielt blevet tydeligt med internettets fremkomst, hvor enhver har mulighed for at udtrykke sig på skrift. Hvordan er det nu med nutids-r, og hvornår bruger man enten nogen eller nogle?

Har du til tider også svært ved at gennemskue de mange grammatiske twists og regler ved det danske skriftsprog? Læs med her – vi tager dig i hånden og gennemgår fem typiske grammatiske fejl, så du kan undgå at lave dem i fremtiden.

Fejl #1 – At skrive sammensatte navneord i to ord

En af de helt klassiske grammatikfælder, som klapper omkring mange danskere, er de sammensatte ord. For hvordan er det nu lige, at reglerne er – hedder det kattemor eller katte mor?

Når det kommer til sammensatte ord, adskiller det danske sprog sig fra f.eks. engelsk, hvor de fleste ord skal skrives i to ord. På dansk er det lige omvendt – her skal rigtig mange ord skrives i ét ord – reglerne får du her.

Sammensatte navneord skal altid skrives i ét ord.
Det er specielt ved de sammensatte navneord, at danskernes grammatikevner kommer på en prøve. Mange kommer nemlig til at skrive sammensatte navneord i to ord – men dét er helt forkert! Sammensatte navneord skal nemlig altid skrives i ét ord. Et eksempel ses her: telefon + ledning = telefonledning.

Sammensætninger med engelske ord skrives også i ét ord.
Det er ikke kun de danske ord, som skal skrives i ét ord. Sammensætninger med engelske ord, skrives nemlig også i ét ord. Et eksempel på dette er ”realityshow” og ”webredaktør”

Forkortelser? Brug bindestreg
Men hvad så med forkortelser? Har du et navneord, som er en forkortelse, skal der tilføjes en bindestreg når ordet skrives sammen med et andet ord. Et eksempel på dette er ”TV-tid”.

Fejl #2 – At glemme nutids-r

Vi har alle sammen lært dem – men hænger de stadig ved, reglerne for nutids-r? En af de mest gængse men også mest iøjefaldende grammatikfejl, som danskerne laver, er at glemme nutids-r.
Reglerne for nutids-r er heldigvis simple. Er du i tvivl om, om det for eksempel hedder ”vi invaderer Danmark” eller ”vi invadere Danmark” – kan du blot erstatte det med udsagnsordet ”spiser”. Passer udsagnsordet ind i sætningen, skal der tilføjes et nutids-r til udsagnsordet.

Fejl #3 – At bruge hans, hendes eller sin

Hans, hendes eller sin? Hvordan er det nu lige reglerne er for brug af disse?

Først og fremmest, skal du bruge sin når den der ejer noget er subjekt (grundled) i sætningen.
Et eksempel på dette er sætningen: pigen tog altid sin kjole på til fest (hvis du i denne sætning skrev hendes, ville det stå som om, at det var en andens kjole).

Man bruger også sin når man henviser til subjektet i en skjult/indlejret sætning. Et eksempel på dette er i sætningen: Anne ser Marie sidde på sin cykel. (Her er den skjulte sætning ”Marie sidder på sin hest”).

Sammenligninger med end og som
Skriver du en sætning, hvor du bruger ”end” og ”som” som sammenligninger? Så skal du oftest bruge sin. Et eksempel på dette er sætningerne: Stine er bedre til at cykle end sin veninde. Laura er ikke ligeså lav som sin søster. Dog kan man i begge tilfælde tilmed bruge hendes. Dette skyldes, at sætningerne kan efterfølges af et underforstået ”er”.

Fejl #4 – At blande rundt i nogle eller nogen

Nogen eller nogle? Mange danskere blander rundt i nogen og nogle – men det kan også være svært at gennemskue forskellen på de to ord, som desuden næsten lyder ens ved udtale.

Nogen betyder ”nogen overhovedet” – altså ”flere end nul”. Og nogle betyder ”et par stykket” eller ”flere end én”.

I langt de fleste tilfælde bruger man nogle – og man kan som hovedregel sige, at det kun er i tre tilfælde, at man kan bruge nogen. Disse tre tilfælde er følgende:

  1. I nægtende sætninger (altså sætninger med et ”ikke”).
  2. I spørgende sætninger (altså sætninger der ender med et ”?”).
  3. betingede sætninger (sætninger der ofte indledes med ”hvis”).

I alle andre sætningstyper end de tre ovenstående skal man bruge ”nogle”.

Fejl #5 – At blande rundt i og eller at

Skal der stå at eller og? I den danske talesprog er det ikke et problem at høre forskel – for både og/at udtales ”å”. Dog opstår problemet i skriftsproget, hvor mange kommer til at blande rundt i og/at.
Den generelle regel er enkel. Når ”å” står for infinitiv (navnemåde) skal der skrives at. Et eksempel er ”de begyndte at løbe”. I alle andre tilfælde skal der stå og.

Vil du gerne spare en masse tid og få skrevet dine tekster af professionelle?

KONTAKT OS
2019-04-02T09:35:30+00:00